Ogojiii – nyt afrikansk magasin

Detnyeafrika.dk fortæller historierne om Det Nye Afrika og denne historie er præcis et billede på Det Nye Afrika.

Ogojiii er et sprit nyt magasin, som er “written and published by Africans in Africa” – som de skriver i deres Twitter bio.

Bag magasinet står den danske designer Jens Martin Skibsted som bl.a. også står bag den verdensberømte cykel Biomega og designfirmaet KiBiSi. Han udtaler i dag til Dr.dk  at artiklerne til magasinet skal handle om Afrika. Om f.eks. udvikling af droneteknologi i Kenya, mode i Nigeria eller om fødevarepotentialet i spiselige insekter.

Ogojiii

Jens Martin Skibsted siger til Dr.dk at;

– Ideen opstod af mange små bider. Jeg læste, at internationale afrikanske nyheder primært er skrevet af ikke-afrikanere, så jeg ville lave noget til afrikanere lavet af afrikanere. Jeg fokuserede på design, fordi det ved jeg noget om, og det er der afrikansk vækst skal komme fra

I det første nummer af magasinet kan du bl.a. læse om hvorfor Beyoncé går i Kisua tøj – et afrikansk fashion label. Læs mere om det nye magasin på deres hjemmeside, hvor du også kan tegne abonnement.

Skriv et svar