Afrikas næste milliard

På World Economic Forum i Davos i Schweiz blev der naturligvis også diskuteret Afrika.

Den Sydafrikanske tvstation stod bag sporet “Africa’s Next Billion” i World Economic Forums årlige samling i Davos. Bronwyn Nielsen, CNBC Africas direktør, fungerede som ordstyrer ved dette spor og havde en række prominente folk i panelet: Nigerias præsident, Goodluck Jonathan, Afrikas rigeste mand Aliko Dangote (som i øvrigt er medarrangør til World Economic Forum, Africa i Abuja i maj 2014), Ghanas præsident John Dramani Mahama, Old Mutuals‘ direktør Julian Roberts, den tanzanianske designer i Eskado Bird Doreen E. Noni og direktør i Oxfam International Winnie Byanyima.

Der blev talt om fri rejse mellem de afrikanske lande, så handlen kan lettes og gøres mere fleksibel. Endvidere blev der diskuteret uddannelse samt det at skabe jobs ved at gøre det mere lukrativt at lave forretning i Afrika for både udenlandske virksomheder og især for lokale forretningsfolk. Iværksætteri blev også berørt, og Doreen E. Noni sagde bl.a. at

“We need to awaken our youth… and direct them to be entrepreneurial. We can only get our continent to have inclusive growth if we are educated and change our mindsets.”

Aliko Dangote, formand og CEO i Dangote Group i Nigeria, pointerede, at størstedelen af udenlandske investorer bruger for meget tid på at tænke på, hvad der sker op til politiske valg, og hvad regeringerne vil gøre ved handelspolitikken. Han sagde

“Today there is no government that will be against business, so go ahead and invest.”

Dangote tilføjede

“People always underestimate what Africa can be. By 2050 will have a united Africa with one common market… Can you imagine if we had sufficient power? Our GDP would be US$ 9 trillion by 2050. It can happen.”

Ghanas præsident Mahama fortalte om, at mere samhandel i Afrika landene imellem for alvor vil sætte skub i den økonomiske vækst. Handelen mellem de afrikanske lande er kun 11%, og må siges at være ubetydelig i den samlede handel. Hvis kontinentets flaskehalse i infrastrukturen kan overvindes, især intra-afrikanske transportruter, kan samhandelen i Afrika blomstre og skabe velstand. Julian Roberts sagde i den forbindelse at:

“Vores mål bør være 80% samhandel i Afrika i 2050.”

Skriv et svar